Tempranillo

Tempranillo, den store spanske rødvinsdrue

Tempranillo den store rødvins drue
Tempranillo den store rødvins drue

Temprano betyder “tidlig” på spansk, og druen har sandsynligvis fået sit navn, fordi den modner tidlig.

I Spanien kendes den under flere navne. De mest almindelige er Cencibel, Tinto Fino, Tinto Toro og Tinto del Pais.

Hvor det i Rioja tit er 100% Tempranillo eller lidt mindre, er det anderledes i Navarra. Meget tyder på, at Navarras internationale vinfremtid ligger i en forædling af blandingen Tempranillo/Cabernet Sauvignon.

Begge druer er plantet intenst gennem de sidste to årtier. Det er interessant at bemærke, at Tempranillo ofte omtales som Spaniens svar på Frankrigs Cabernet Sauvignon. Begge er rygraden i de respektive landes top-vine, og i begge lande har man tradition for, ikke at lade druen stå alene, men at blande den med en eller flere andre druer.

Hvem, der fik den geniale ide at blande de to klassiske druer med hinanden, ligger ikke helt klart, men i udviklingen og forædlingen af denne blanding indtager Navarra en klar førestilling.

Tempranillo er, ligesom Cabernet Sauvignon, tykskallet og giver vinen en fin og tæt mørk farve samt et stort lagringspotentiale. Begge druer har svært ved at skabe høje alkoholprocenter. Forskellighederne ligger i, at Tempranillo, i modsætning til Cabernet Sauvignon, modner tidlig.

Tempranilloen modner to uger før Garnacha, og det betyder, at den klarer sig godt i områder, hvor efteråret kommer tidligt. Det vil sige i de kølige egne i den nordlige del af Navarra. Her er Tempranillo plantet tæt og er bundet op i “hækkeform”. Sydpå i distriktet ser man Tempranillo vokse som buske med stor afstand mellem hver busk.Når Tempranillo står køligt, vil den give mørke, spændstige vine med en dæmpet syre og en smag af jordbær med lidt krydrede undertoner.

Det er en stil der påvirkes positiv ved den rette fadlagring. Og sammen med Cabernet Sauvignon giver den en international velsmag med det lokale fingeraftryk, som gør den til en interessant mulighed.

Tempranillo har duft og smag af jordbær, solbær, kirsebær, lakrids, chokolade, tobak og grønne krydderurter.

Se alle Spanske rødvine her!

Viser alle 13 resultater