Kend din drue

DE SPANSKE DRUER

Tidligere var der ingen, der interesserede sig for Spanske druetyper.

Spanske druesorter
Internationalt er det nu druesorten, man fokuserer på.

I Spanien er der adskillige lokale sorter, som først nu er ved at vise deres storhed. Dårlig pleje og gamle kældermetoder slørede tidligere deres identitet.

Men moderne teknologi har bragt dem frem i lyset og har givet dem et internationalt snit uden at fratage dem det autentiske.

Man regner med, at der er flere end 600 druesorter i Spanien, men 80% af al vin fremstilles på kun 25 af dem.

De vigtigste druesorter i Spanien

AirenAlbarinoAlbillo Real – Cabernet SauvignonChardonnay
CheninGarnachaGodelloGracianoMacabeoMalvarMazuelo / CariñenaMencíaMerlotParelladaPedro XiménezPinot NoirSauvignon BlancSyrahTempranilloTrepatVerdejoViognierViuraXarel-loZalema

Den mest plantede blå drue er Garnacha. Tidligere var det arbejdsdruen, men flere og flere producenter viser, hvilken koncentration og flot vin man kan få af druer fra gamle Garnacha-vinstokke. Spaniens store blå drue er Tempranillo. Det er den, der ene eller sammen med andre giver en række af de bedste spanske rødvine sjæl og rygrad. Tempranillo optræder med flere forskellige navne: Tinto Fino i Ribera del Duero, Cencibel i La Mancha, Tinto de Toro i Toro, Ull de Llebre i Catalonien, bare for at nævne nogle af dem.

Spaniens vigtigste grønne drue er Airén. Det er nok kun de færreste, der kender den, og alligevel er det den drue som optager mest vinjord i verden. Og det på trods af, at den kun står i Spanien og hovedsagelig kun i La Mancha. Resultatet af Airén bruges mest til Vino Blanco, til blanding eller til destillation. To andre grønne druer som Albariño og Verdejo holder sig ikke beskedent tilbage. De sammenlignes med de allerbedste i verden.

De klassiske franske druer har kun meget lidt plads i Spanien, men der hvor de er, som for eksempel i Navarra og Penedès, viser de international klasse.

Viser alle 40 resultater