DO Cava

CAVA – “Champaña”

Den første flaske Cava, eller som det den gang blev kaldt »Champaña« blev lavet i Penedés af Josep Raventós i 1872. I fyrre år havde han prøvet at efterligne den franske champagne, men forskellene var for store.

Der blev arbejdet hårdt og mange eksperimenter blev foretaget. Raventós var med i det lokale vinråd som mødtes en gang om ugen for at udveksle erfaringer. Det betød at kollegaer hele tiden var lige efter, og det forklarer, hvorfor der er så mange Cavahuse som opstod nogenlunde samtidig.

DO Cava - Spansk ChampanaMan nåede meget hurtigt international succes. Det skyldes tildels, at Frankrig og dermed også Champagnedistriktet var ramt af den ødelæggende vinlus. Verden var på vej mod de glade 1890’ere og manglede skum.

Cava er QSWPSR (mousserende kvalitetsvin produceret i en særlig region) og lavet efter champagnemetoden.
I 1970 accepterede Spanien franskmændenes krav om ikke at bruge ordet »champagne«, og man valgte at erstatte ordet med Cava, som er det catalanske ord for vinkælder.

Da Spanien blev medlem af EU, krævede man at Cava skulle komme fra en afgrænset zone. Altså en »Denominación de Origen«. Og det blev så til DO Cava, som dækker et meget stort område spredt ud over hele landet. Det var en løsning, som var dikteret af historiske og politiske grunde. Der var mange interesser som skulle tilgodeses, og man var derfor nødt til at udpege 159 forskellige, men nøje afgrænsede områder, som alle har ret til at producere cava.

Vi finder dem fordelt på 8 regioner:do-cava-distrikter

  1. Catalonien
  2. Aragonien
  3. Navarra
  4. Rioja
  5. País Vasco
  6. Valencia
  7. Extremadura
  8. Castilla-Léon.

Officiel DO status blev givet den 21. februar 1986.

Det er ikke nødvendigt at notere produktionsmetoden på etiketten (alle er jo flaskegæret) og det er heller ikke nødvendigt at angive »Denominación de Origen« på etiketten.

Klima og jordbund er så forskellige i de 159 Cava-zoner, at der ikke er nogen idé i at prøve at finde nogen fællesnævnere.

Mere end 95% af al Cava er produceret af druer som er høstet i Catalonien, og fordi de to største Cavaproducenter begge bor i Sant Sadurní d’Anoia, bliver mere end 90% fremstillet her. Derfor er det naturligt, at der henvises til Catalonien, når der tales og skrives om Cava.

De fleste catalanske cava’er blandes af de tre »store« druer Macabeo (Viura), Parellada og Xarel.lo. En typisk blanding kunne være 50% Macabeo (enkel og lidt neutral og derfor god som grundvin til Cava), så måske 30% Xarel.lo (den er generøs og er med til at give cavaen karakter) og til sidst 20% Parellada (som er bedst når den kommer fra de høje, kølige vinmarker). Flere er begyndt at bruge større eller mindre mængder af Chardonnay. Et par Cavahuse er fremme med en 100% ren Chardonnay. Nogle eksperimenterer også med Pinot Noir. Til Cava rosé bruges lidt Garnacha og Monastrell.

Høstudbyttet er fastsat til 12 tons pr hektar, og ud af 150 kg druer må man højst presse 100 liter most.

Grundvinen blandes i henhold til det enkelte vinhus’ ønsker, tappes på flaske og tilsættes gær/sukker. Eftergæringen går i gang og Cavaloven påbyder mindst 9 måneders flaskelagring sammen med bundfaldet. Der er kun opstillet regler for Gran Reserva, der siger 30 måneders lagringstid. Under anden-gæringen skal vinen mindst opnå et tryk på 4 atmosfærer.

Loven tillader 6 forskellige sødmegrader i Cava:

  • Dulce: sød med over 50 g. sukker pr. liter.
  • Semiseco: halvsød med mellem 33 og 50 g. sukker.
  • Seco: medium med mellem 17 og 33 g. sukker.
  • Extra seco: halvtør mellem 12 og 20 g. sukker.
  • Brut: tør fra 0-15 g. sukker.
  • Extra Brut: mindre end 6 g. sukker.
  • Brut Naturel eller Brut Nature: mellem 3 og 6 g. sukker.

Kort & godt om Cataloniens køkken.

Gastronomisk forener catalanerne det bedste fra Sydfrankrig med det bedste fra Nordspanien. Det er derfor ikke noget under, at Barcelona er den spanske by, som har flest Michelin-stjerner.

For at starte fra bunden i det catalanske køkken:

Et tilbehør til mange retter er »alioli«, en mayonnaise rørt på olivenolie, hvidløg (masser af det!), æggeblomme og salt. Simpelt men godt. Derefter kan man fortsætte med kulinariske specialiteter som »rape a la marinera« (havtaske a la marinera), eller »suquet de peix« (catalansk fiskestuvning). Af kødretter er en »parillada« meget typisk – det er forskellige slags grillstegt kød med alioli. Til den søde tand kan anbefales »crema catalana«, en dessertcreme af æggeblomme, kanel, sukker og mælk med overflade af brændt karamel.

Viser alle 2 resultater