
Karamelrand
Ingredienser
- 250 g sukker
- 4 hele æg
- 2 æggeblommer
- ½ l. mælk
Opskrift
Hæld 1 1/4 dl. vand og halvdelen af sukkeret i en gryde og lad det koge op. Lad det simre, indtil det fortykkes til sirup og bliver gyldentbrunt. Hæld karamelmassen i 4 små soufflèforme eller lignende, så bundene er dækket lige meget.
Pisk æg , æggeblommer og resten af sukkeret. Bring mælken i kog i en gryde, tag den af varmen og lad den køle lidt af. Rør mælken sammen med æggemassen og hæld den i formene.
Sæt formene i en bradepande og hæld vand i, til det når halvvejs op ad siderne på formene. Bag flanerne i en forvarmet ovn ved 150° i ca. 45 minutter. Kontroller at vandet ikke fordamper og spæd eventuelt med mere undervejs. Tag formene op af vandbadet og lad dem køle helt af. Når de er kolde sættes de i køleskab.
Før servering dyppes bunden af hver form i varmt vand og flanen løsnes forsigtig fra formen med en skarp kniv. Vend flanerne ud på desserttallerkner og server.
Se udvalget af Vin til maden her: