Cepas Viejas reserva
v/6 Fl. 159,00 DKK

209,00 kr. Inkl. moms

Vinos Jeromin – Vinos De Madrid

Veltrænet sværvægter af en vin; muskuløs og maskulin og dog yndefuld og let på tå. Næsen afslører en enorm frugtig koncentration og antyder akkompagnementet med et velristet egetræ. Selv syv år efter høsten forekommer Cepas Viejas at være i sit livs vår – fuld af kraft og spændstighed fra næsespids til den alenlange finale. I mellemtiden rammer vinen med en velrettet tannisk kæberasler, som afbødes af en massiv frugtig fyldes smækre volumen i din mund og syrens kække kilden af dine værgeløse spytkanaler. Stor, helstøbt, kødfuld, intens og på alle måder imponerende vin af den mest seriøse kaliber.

På lager

Varenummer (SKU): 420675366119 Kategorier: , Tag: , ,

Beskrivelse

Vinos Jeromin – Vinos De Madrid

Årgang
Cepas Viejas reserva Vinos Jeromin Madrid fra 2016

Modning
24 måneder på nye franske og amerikanske egefade

Vintype
Rødvin

Indhold
3/4 L.

Alkohol
15 %

Servering
Server ved 16-18 grader i dine største vinglas efter en god time på karaflen. Prøv som alternativ at lufte kalorius allerede fra om morgenen, og oplev vinen være optimalt åben og ødsel fra første snus.

Drikkes/Gemmes
Vinen er moden men potent. Ingen grund til at tro, at den ikke skulle udvikle sig positivt en fire-fem år endnu. Ikke desto mindre er den allerede fuldt åben og kompleks nok til også at give dig smæk for din vinøse skilling. Drik inden 2027

Druer
Tempranillo 90% og Andre druer 10%.  Fra D.O Vinos de Madrid

Anvendelse
Den kraftfulde struktur taler for at kombinere med kraftfuld og fed mad med masser af smag, fx porterbraiserede svinekæber eller andet langtidsstegt kød. Overvej at koge en reduceret glace til garnituren i stedet for den sædvanlige jævnede sovs. Selvfølgelig vil lammekølle gøre underværker i selskab med Cepas Viejas. Men gør lammekølle ikke altid det?

Kommentar
Cepas Viejas betyder gamle vinstokke – og hvad er så det fede i det? Jo, ældre vinstokke har en naturlig begrænsning af udbyttet, hvilket resulterer i en mere koncentreret og smagsrig vin. Det sidste fordi rødderne har haft mange år, typisk 30-100 for vine med betegnelsen ”gamle stokke”, til at nå langt ned i undergrunden, og har måske 2, 5 eller 10 meter til at absorbere mineraler og næringsstoffer. Og det smager alt sammen. Se mere hos Vinos Jeromin.

Yderligere information

Vægt 1 kg